Startside

Vores historie
Kennel Fru Hansens Engelske Springer Spaniels    

       

 

 

Vor Historie
Kennel Fru Hansens Engelske Springer Spaniels

 

 

Da vi for år tilbage - efter et forholdsvis roligt familie-råd - havde besluttet at anskaffe en hund, var vort valg egentlig ikke svært. Husets frue havde tidligere haft en cocker spaniel , men vi ville gerne have en lidt større hund og da vi var ude at kigge hos en opdrætter som havde cocker til salg, men samtidig også havde en dejlig springer gående var vort valg allerede truffet.

Vi ville have en hund, som kunne følge os på ture i naturen, gå til noget træning med og som fruen kunne vise på hundeudstillinger. Vi vidste dog egentlig godt at Marina Larsson, Kennel Deb's, hvor vi købte hund, lagde meget vægt på de jagtlige egenskaber. Det gik først op for os senere, hvor meget det betyder med gode jagtegenskaber. Det gik også alt sammen glimrende - som babyhvalp blev Demsey på sit 1. skue bedste baby og BIS 3. Vi gik til træning, men vi var jo 2 mennesker og kun én hund - det gik virkelig ikke. Så vi drog igen til Oskarshamn langt oppe i Sverige, hvor vi også havde hentet Demsey (Marina Larsson fra kennel Deb's tog dertil med båden fra Gotland) og hentede en bror fra samme kuld - Oskar. Siden har tingene udviklet sig ! Vi deltager i nogle udstillinger om året, oftest med 1. præmier, nogle gange som klassse-vinder og flere CK'er er det også blevet til. Vi deltager i træning i Spaniel-klubben, den lokale jagtforening og sammen med andre, betydelig mere rutinerede, spaniel-folk. Vi nyder at gå med hundene som drivere på de store godsjagter. Fra blot at skulle have en god hund til familie-hygge og lidt udstilling, har konsekvensen været 1 stk. jagttegn og egen jagt.

Advarsel: Dette er stærkt vanedannende.

I Skrivende stund, er fokus mere lagt på Nosework og lydighed,

 

Startside ]