Julie er den absolut mindste af tæverne, men lever helt bestemt efter mottoet ”hellere lille og vågen …”
Forsøger uden nogen forbehold gerne at nedlægge Bono – og alle andre, der kommer hende i vejen.
Hun har fuld fart på – næsten altid – og med i alt hvad der sker. Pga sin størrelse kan hun stadig komme igennem hegnet til hundehaven, og det gør hun så for at rende efter mad-mor, som hun er en stor beundrer?? af.

Bono er den største af han-hundene og vinder derfor naturligt nok også en del kampe – uden i øvrigt at være dominant på nogen måde. Det er godt at hans hale sidder fast i den ene ende, for han kan virkeligt logrer begejstrede, når han får øje på sine mennesker. Bono er på alle måder i en god balance med sig selv, de opgaver han kommer ud for og når han skal stilles pænt op på bordet.

Edna har altid været meget stor – og meget hvid. Og det har naturligt nok, også været det første alle kommenterede, når de så hende ”hvor er hun spændende”. I dag er hun stadig stor, men bliver nu noget mere brunspættet på ryggen og med masser af primært tanfarvede prikker på benene – hun er en rigtig ”eye-catcher”. Hun har, fra hun overhovedet kunne side op, været utrolig opmærksom overfor sine mennesker og går frygtløst, og oftest meget målbevidst, til alt og alle.

Maggie er født først og hun er generelt også altid ”fremme i skoene” – vi havde nok ikke forventet at hun ville komme så langt frem! Men hun er en rigtig godt hund, frygtløs, altid frisk på nye opgaver – og også hun på alle måder i en god balance.

Shirley ser utrolig sød ud, men hvis der er nogen der vil have nogen baaaank, skal de bare lige sige til. Hun er ikke særlig stor, så hun smutter også gerne igennem hegnet. Det er en hård opgave, at få hende til at stå bare nogenlunde på et udstillingsbord, men arbejde det vil hun. Godt hun skal være jagthund på en stor gård!

Bob han kommer kun hvis der kaldes SIR Bob! Man er vel ikke gude-skøn hundehvalp for ingenting. Er ofte at finde lidt afsides i gang med at undersøge et eller andet. Har rigtig meget temperament og kan blive stjerne-tosset, hvis én af de andre hvalpe får taget for hårdt fat. Hader at køre i bil, men træner stadig, for det kan kun blive bedre.

Elton var hvalpen, jeg lå på knæ og madede med en lille ske, da hvalpene skulle lære at spise. Jeg var nervøs for, at han ikke skulle lære at spise og tage nok på. Det behøvede jeg ikke at være!
Elton er solid som en klippe, han ved hvad han vil, og det er bl.a. at apportere sin bold og nusse med sin menneske-far. Han har også en god balance og er noget kompakt – ikke sådan til at slå ud af kurs. Vi kunne have solgt 2-3 stk mere af hans slags!